Main Media

Dørløsninger til arenaer

Arena Brand Kultur Lyd Sikkerhed Smart Sport

I store arenaer stilles der ofte krav til robusthed og sikkerhed, og Swedoor har mange års erfaring med at levere professionelle dørløsninger til forskellige byggeprojekter.  

I store arenaer som eksempelvis konferencecenter, koncerthuse og teaterbygninger, som ofte rummer mange mennesker på samme tid, skal der blandt andet tages højde for person- og brandsikkerhed samt robusthed. Vi har mange års erfaring med at levere skræddersyede dørløsninger, som sikrer, at dørene holder i mange år. 

Robusthed

Det er en god idé at vælge døre i ekstra holdbare materialer i bygninger, som anvendes hyppigt, og som gerne skal holde i mange år. Det gælder både valg af overflade og karme, men også de dele af døren, som ikke er synlige. Eksempelvis kan ekstra stærke låse og slutblik samt forstærkninger omkring dørens hængsler bidrage til en øget levetid på dørsættet. 

Malede- eller finérede døre vælges ofte i store arenaer, hvor dørenes levetid er af afgørende betydning. Døre med laminatoverflade kan desuden anbefales, da de reducerer slitagen af dørene markant. Vores laminatdøre tilbydes som standard med højtrykslaminat, produceret efter EN 438 og ISO 4586, hvilket betyder, at de er mere modstandsdygtige over for slitage, stød og misfarvning sammenlignet med almindelige malede eller finérdøre. 

Trækarme er ofte et sikkert valg til arenaer, men nogle steder hvor dørene udsættes for ekstra høj slitage, kan det være en god idé at tilføje ekstra beskyttelse af karmene med vores integrerede karmbeskyttelse af rustfrit stål. Ved denne løsning opnås nemt en elegant løsning, hvor et eventuelt ønske om et design med trækarme kan bevares.

Branddøre

Brandisolerende døre vælges ofte til store arenaer, som fyldes med mange mennesker på samme tid, hvor det er en forudsætning, at bygningen nemt kan forlades i tilfælde af brand. Vores brandisolerende døre har til formål at adskille rummet i sektioner for at sikre flugtvejene, så bygningen kan evakueres. 

Røgtætte døre

Den rette dør kan forhindre giftige gasser fra at sprede sig via gange, trapper og andre flugtveje, hvis uheldet er ude. Når det brænder, kan en røgtæt dør være altafgørende, og Swedoors klassificerede døre kan således tilbydes med enten Sa eller S200 røgklassifikation (henholdsvis kold og varm røg). 

Støjreducerende døre

Støjreducerende døre bidrager til at sikre et behageligt indeklima og en god akustik i rum med højt til loftet, og det er derfor en oplagt løsning i store areaner, hvor lydniveauet kan være højt. Vores døre tilbydes med støjreduktion fra 25dB til Rw47dB, og med kombination af to dørløsninger er det muligt at få lydreduktion helt op til 55dB. Alle Swedoors støjreducerende døre kan tilbydes som enkelt- eller dobbeltdøre og alle med mekanisk sænketætning i bunden for at sikre nem adgang til rummet.

Overflader

Vi kan levere døre og karme i de fleste farver på NCS- og RAL-skalaen og har et stort udvalg af standardlaminater og finér i vores program. Skulle ønsket falde på en overflade, der ikke er standard, er tilpassede specialløsninger ofte en mulighed. 

Bæredygtighed

Mange store arenaer opføres eller renoveres i dag med omtanke og ansvar for miljøet. Vi arbejder konstant med forbedringer i forhold til miljø og bæredygtig produktion og tilbyder i dag Nordens bredeste program af bæredygtige dørløsninger, som eksempelvis FSC-certificerede døre eller døre, der skal indgå i DGNB-certificerede eller Svanemærkede byggerier.

BIM-objekter

Objekterne er tilgængelige direkte i REVIT og ArchiCAD via appen fra BIMobject. De kan også hentes ned via swedoor.dk/bim eller portalen bimobject.com.

Inspiration

Se vores cases

Leder du efter inspiration? Tag et kig på vores referenceprojekter og se, hvordan Swedoor har løsninger til forskellige miljøer

Se cases