Toiletdøre i børnehøjde
Vi har gode erfaringer, med at lave toiletdøre i lave højder til de mindste. Det muliggør hurtig hjælp fra personalet og sikrer samtidig, at børnene kan sidde i fred for andre børn mens de er på toilettet.
Branddøre
Brandisolerende døre bruges i høj grad i børnehaver for at skærpe sikkerheden. Dørene har til formål at adskille bygningens rum i sektioner i tilfælde af brand for at sikre flugtvejene, så bygningen kan evakueres. Swedoors branddøre er blevet testet grundigt og godkendt i henhold til den gældende lovgivning. Dørene leveres desuden DS Certificerede.
I Danmark er de mest almindelige klassificeringer for trædøre BD30 til BD60, men vores branddøre tilbydes udover disse klasser også med brandklassificering F30 og F60. For ståldøre gælder EI230, EI260 og helt op til EI2120 med BM Trada certifikat.
Røgtætte døre
Den rette dør kan forhindre giftige gasser fra at sprede sig via gange, trapper og andre flugtveje. Når det brænder, kan en røgtæt dør være altafgørende.
Støjreducerende døre
Støjreducerende døre bidrager til at sikre et godt indeklima og ikke mindst et sundt miljø for børnehavens børn og ansatte. Swedoors brand- og røgisolerede døre tilbydes alle med støjreduktion fra 25dB til Rw47dB. Alle vores støjreducerende døre kan tilbydes som enkelt- eller dobbeltdøre og alle med mekanisk sænketætning i bunden for at sikre nem adgang til rummet.
Glaspartier
Vores glaspartier åbner nye lyse muligheder og sørger for, at pædagoger altid kan følge med i, hvad børnene laver bag lukkede døre. Glaspartier hjælper desuden med at skabe plads og sikre et behageligt indeklima ved at lade lyset komme ind.
For at få den højeste personlige sikkerhed har vores glaspartier hærdet sikkerhedsglas som standard og tilbydes i en række forskellige designs.
Bæredygtighed
Mange børnehaver opføres og renoveres i dag med omtanke og ansvar for miljøet. Hos Swedoor arbejder vi konstant med forbedringer i forhold til miljø og bæredygtig produktion. Vores Unique, Craft og Charisma og Stable-døre opfylder alle de høje krav, der skal indgå i svanemærkede byggerier.
Swedoor har blandt andet leveret 39 døre til Aalborgs første DGNB-certificerede børnehave. Netop ved et DGNB-byggeri er der strenge krav til andelen af FSC-certificeret træ, og dørene udgør en stor del træforbruget i forbindelse med byggeriet. Derfor er bæredygtige døre essentielle, hvis byggeriet skal leve op til de høje DGNB-standarder.
Alle døre i Karolinelunds børnehave i Aalborg er desuden BD30/DB30 brand/lyd-døre med hæve-sænketætning i bunden af døren. Dels for at leve op til de stillede lydkrav og dels for at personalet lettere kan bevæge sig rundt med eksempelvis rengøringsudstyr.
Robust og slidstærk
Malede- eller finérede døre vælges ofte som døre i børnehaver. Ønskes mere slidstærke løsninger, kan døre med laminatoverflade anbefales, da de reducerer slitagen af dørene markant. Vores laminatdøre, tilbydes som standard med højtrykslaminat, produceret efter EN 438 og ISO 4586, hvilket betyder, at de er mere modstandsdygtige overfor slitage, stød og misfarvning sammenlignet med almindelige malede eller finérdøre. Laminatbelægning på døre kræver desuden minimal vedligeholdelse og er lettere at rengøre. Vores laminatdøre kommer i en række forskellige designs – blandt andet flere træmønstre, som giver et flot udtryk.
Karmene er ofte ekstra udsat for slitage i bygninger med høj aktivitet. Stålkarme og høje stålbeslag beskytter dørene mod stød og skrammer i miljøer med legende børn. Ofte benyttes en kombination af trædøre og stålkarme. En rustfri karmbeskyttelse er ofte en rigtig god løsning og kan i kombination med trækarmen give mulighed for at bevare et eventuelt design med træløsninger. I andre tilfælde, hvor en glatmalet overflade ønskes, kan stålkarme i kombination med trædøre også være den rigtige løsning.
BIM-objekter
Objekterne er tilgængelige direkte i REVIT og ArchiCAD via appen fra BIMobject. De kan også hentes ned via Swedoor.dk/bim eller portalen bimobject.com.