Main Media

3 smarte tips: Brug døren aktivt i indretningen

Design Smart

En dør er ikke længere bare en dør, og mange danskere har fået øjnene op for at bruge døren som en aktiv spiller i indretningen. Det er nemlig næsten kun fantasien, der sætter grænser, når der skal vælges døre til hjemmet.

Tidligere havde dørene i hjemmet kun én funktion – at adskille rum. I dag forholder det sig anderledes, for danskerne vælger i stigende grad at bruge døren som en aktiv spiller i indretningen for eksempelvis at spare plads eller tilføre hjemmet kant. 

- Tidligere gav man ikke døren en større rolle i hjemmet, men det har ændret sig, og flere tager nu aktivt stilling til, hvilken dør der passer til det enkelte rum. Døren skal ikke længere blot adskille to rum, men skal nu også i høj grad opfylde et behov.

Bor du eksempelvis på begrænset plads er det værd at overveje, hvordan dørene bedst muligt kan varetage mere end én funktion i hjemmet.

Unique-01L-slide-inside-walnut-scenery

Her kommer tre smarte tips til at tænke dørene ind i indretningen

1. Tænk praktisk

Har du kun ét badeværelse i hjemmet, kender du sikkert til, at der til tider kan være hård kamp om pladsen foran spejlet – især hvis der bor en teenager i huset, som gerne bruger timevis foran spejlet. Her kan løsningen være at integrere et spejl på indersiden af døren på teenageværelset eller i soveværelset for at imødekomme alles behov. Du kan også overveje at installere tavle eller whiteboard på døren på børneværelset, hvor familiens yngste medlemmer kan slippe kreativiteten løs, eller i køkkenet for at holde styr på ugens madplan eller skoleskema. 

2. Sæt kulør på

Tidligere skulle husets døre helst være hvide og gerne ens i alle rum. I dag er danskerne mere modige, når det kommer til at vælge farverige døre:

- Særligt mørke farver som sort, grå og blå er populære farver, som giver en god kontrast til den ofte lyse, skandinaviske indretning. Vi oplever generelt en stor efterspørgsel på farverige døre, og mens nogle vælger et gennemgående farvetema med eksempelvis sorte døre, vælger andre farve efter, hvad der passer til det enkelte rum.

3. Optimer pladsen

Hvis du bor i lejlighed eller i en mindre bolig, kan du med fordel overveje skydedøre. Almindelige døre kræver en del gulvplads i rummet, mens skydedøren let forsvinder ind i væggen og dermed ikke optager unødig plads. Udover den praktiske funktion er skydedøren tilmed en stilfuld og elegant løsning, som i dag findes i mange danske hjem. 

43-Surrounding-Image-Sliding-Design-rail-double-with-Craft03-White