Svejset stålkarm
Vi anbefaler stålkarme fra vores sortiment af svejsede stålkarme, der er specialudviklet til sundhedssektoren. Ved svejsede karme bliver led, hvor bakterier kan fæstne sig, stærkt reduceret. Til dette sortiment er det også muligt at vælge løsninger som rustfri, justerbare hængsler med skjult montage samt andre løsninger, der giver karmene et designmæssigt løft og ikke mindre store hygiejniske fordele. Vores stålkarme leveres som standard med pulverlakeret overflade, men kan også fås i rustfrit stål og rustfrit, syrefrit stål. Stålkarme med blyindlæg til røntgendøre er ligeledes en del af sortimentet.
Tætning
For at sikre hygiejnen yderligere på vores sygehusløsninger kan vi også tilbyde at gøre karmene fuldstændig tætte rundt om hængsler og beslag for at forhindre partikler fra døre og vægge i at sprede sig til patientområder.
Sikkerhed
Sygehusdøre skal overholde strenge krav til forskellige former for sikkerhed – for eksempel beskyttelse mod brand, røg, røntgenstråler eller ekstra sikkerhed til eksempelvis medicinrum. Vi har med vores mange års erfaring som leverandør til sundhedssektoren stort kendskab til de mange komplicerede krav og specifikationer.
Branddøre
Brandisolerende døre bruges i høj grad på sygehuse. Dørene har til formål at adskille bygningens rum i sektioner i tilfælde af brand for at sikre flugtvejene, så bygningen kan evakueres. Swedoors branddøre er blevet testet grundigt og godkendt i henhold til den gældende lovgivning. Dørene leveres desuden DS Certificerede.
I Danmark er de mest almindelige klassificeringer for trædøre BD30 til BD60, men vores branddøre tilbydes udover disse klasser også med brandklassificering F30 og F60. For ståldøre gælder EI230, EI260 og helt op til EI2120 med BM Trada certifikat.
Røgtætte døre
Den rette dør kan forhindre giftige gasser fra at sprede sig via gange, trapper og andre flugtveje. Når det brænder, kan en røgtæt dør være altafgørende.
Støjreducerende døre
Støjreducerende døre bidrager til at sikre et godt indeklima, arbejdsmiljø og ikke mindst et sundt miljø for sygehusets patienter og besøgende. Swedoors brand- og røgisolerede døre tilbydes alle med støjreduktion fra 25dB til Rw47dB. Alle vores støjreducerende døre kan tilbydes som enkelt- eller dobbeltdøre og alle med mekanisk sænketætning i bunden for at sikre nem adgang til rummet.
Røntgenbeskyttelse
Døre og karme med blyindlæg sikrer afskærmning af rum med røntgenudstyr, så personer, der opholder udenfor rummet, ikke udsættes for stråler. Swedoors røntgendør består af en massiv trækonstruktion med 2x1 mm blyindlæg og monteres i stålkarme, som også har blyindlæg. Røntgendørene kan endda tilbydes med 30 minutters brandkrav.
Indbrud
Til medicin-, IT-, og depotrum anbefaler vi sikkerhedsdøre, som leveres med specielle hængsler og bagkantsikring samt Connect 510-forstærket sikkerhedslås. Konstruktionen er forstærket med indlæg af stålplade og certificeret med sikkerhedsklasse RC3 iht. EN1627.
Skræddersyede løsninger
Swedoor JW har et af markedets bredeste sortimenter af klassificerede døre og karme og tilbyder skræddersyede løsninger.
Anti-barrikadedør
Anti-barrikadedøren er en specialdesignet dør-i-dørløsning, som giver plejepersonale på psykiatriske afdelinger, plejehjem og lign., let adgang til patienten/beboeren, selv om døren er blokeret indefra. Forfra ligner døren en helt almindelig indadgående fyldningsdør, men tæt på vil man se, at fyldningen i virkeligheden er en integreret dør, som kan åbnes i modsatte retning end den oprindelige dør. Vores Anti-barrikadedøre tilbydes også DS certificeret for brand og lyd. Læs mere om anti-barrikadedøren her.
Farver
Swedoor kan levere døre og karme i de fleste farver på NCS- og RAL-skalaen. Sygehuse forbindes ofte med hvide gange og døre, som fremstår sterilt og klinisk, men det behøver ikke nødvendigvis at være sådan.
Kolding sygehus har eksempelvis farvede døre i tre farvepaletter. Beslutningstageren bag farverne er arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen, der i projektet har haft fokus på, hvordan farvesammensætningen kan bidrage til god trivsel for sygehusets patienter og personale.
› Læs mere om projektet HER
Specialkarme
I samarbejde med arkitekt/bygherre tilbyder vi at lave løsninger, der er skræddersyet til det enkelte projekt. Til det nye Universitetshospital i Skejby leverede Swedoor specialkarme i rustfrit stål til badeværelserne på hospitalsstuerne. De ekstra høje karme har en åbning på midten, som giver plads til en transportskinne og lift, så patienten ganske enkelt kan løftes fra sengen og ind på badeværelset via liften og skinnen. Dette fremmer trivslen for patienterne og letter arbejdet for sygehuspersonalet. Det er også muligt at tilpasse farven på vores PVC-kanter til de farver, der ønskes på dørenes laminatoverflade.
BIM-objekter
Objekterne er tilgængelige direkte i REVIT og ArchiCAD via appen fra BIMobject. De kan også hentes ned via swedoor.dk/bim eller portalen bimobject.com.