Main Media

Dørløsninger til sportshaller

Arena Brand Lyd Sikkerhed Sport

Swedoor har mange års erfaring med at levere professionelle dørløsninger til sportshaller og idrætssale. Behovet for døre i sportshaller og idrætssale varierer meget afhængigt af hallens størrelse, formål og anvendelse. I de fleste sportshaller stilles der store krav til personsikkerhed i form af brand-, røg- og flugtvejsløsninger, og derudover er robuste og slidstærke dørløsninger afgørende, hvis de skal holde i mange år.  

Multihallen i EnergiCenter Voldparken er et eksempel på et projekt, hvor vi har leveret skræddersyede dørløsninger for at respektere byggestilen i en eksisterende nabobygning fra 50’erne og samtidig imødekomme nutidige krav til en moderne multihal. Multihallen indeholder blandt andet to dobbeltdøre og to enkeltdøre, der bidrager til rummets udtryk ved at indgå som helstøbte elementer i bygningen. Undervejs i processen blev der ikke på noget tidspunkt gået på kompromis med valget af materialer, og derfor har vi været involveret for at vejlede om de mest optimale løsninger i integreringen af dørene i arkitekturen.

Robust og slidstærk

Man kan med fordel vælge at integrere døre i ekstra holdbare materialer i planlægningen af byggeriet, hvis dørene skal holde i mange år. Det gør sig især gældende for valg af overflade og karme, men også de dele af døren, som ikke er synlige. Eksempelvis kan ekstra stærke låse og slutblik samt forstærkninger omkring dørens hængsler bidrage til en øget levetid på de nye dørsæt. Korrekt placering af dørstop er også en afgørende forudsætning for en god og holdbar løsning.

Malede- eller finérede døre vælges ofte som døre i sportshaller og kan være gode løsninger, når dørene anvendes hyppigt og gerne skal holde i mange år. Døre med laminatoverflade kan desuden anbefales, da de reducerer slitagen af dørene markant. Swedoors laminatdøre tilbydes som standard med højtrykslaminat, produceret efter EN 438 og ISO 4586, hvilket betyder, at de er mere modstandsdygtige over for slitage, stød og misfarvning sammenlignet med almindelige malede eller finérdøre. Laminatbelægning på døre kræver desuden minimal vedligeholdelse, er lettere at rengøre og kommer i en lang række forskellige designs – blandt andet flere træmønstre, som giver et flot udtryk.

Trækarme er ofte et sikkert valg til sportshaller, men de steder hvor dørene udsættes for ekstra høj slitage, kan det være en god idé at tilføje ekstra beskyttelse af karmene med integrerede karmbeskyttelse af rustfrit stål. Ved denne løsning opnås nemt en elegant løsning, hvor et eventuelt ønske om et design med trækarme kan bevares. Et stærkt og flot alternativ hertil er en af vores mange designs af stålkarmsløsninger, som er tilpasset og godkendt til et klassificeret dørprogram. 

I Multihallen i EnergiCenter Voldparken faldt valget på minimalistiske S-Frame-karme, som tillader, at døren bliver forbundet på æstetisk vis med de øvrige materialer. Swedoors S-Frame-karme adskiller sig fra de traditionelle karme ved at være i stål, hvilket gør det muligt at integrere karmen i væggen, og som tilmed er en robust og holdbar løsning. 

Støjreducerende døre

Støjreducerende døre bidrager til at sikre et godt indeklima og ikke mindst et sundt miljø for sportsfolk, besøgende og ansatte.

Vores døre tilbydes med støjreduktion fra 25dB til Rw47dB, og med kombination af to dørløsninger tilbydes godkendt lydreduktion helt op til 55dB. Støjreducerende døre kan tilbydes som enkelt- eller dobbeltdøre og alle med mekanisk sænketætning i bunden for at sikre nem adgang til rummet.

Branddøre

Brandisolerende døre bruges i høj grad i store sportshaller, hvor der ofte er mange mennesker på samme tid. Dørene har til formål at adskille bygningens rum i sektioner i tilfælde af brand for at sikre flugtvejene, så bygningen kan evakueres. 

I multihallen i EnergiCenter Voldparken har vi installeret brandhæmmende døre i minimum 9M, der er særligt tilpasset rummets funktion og krav til flugtveje. Vores branddøre er blevet testet grundigt og godkendt i henhold til den gældende lovgivning. Dørene leveres desuden DS Certificerede. 

Røgtætte døre

Den rette dør kan forhindre giftige gasser fra at sprede sig via gange, trapper og andre flugtveje, hvis uheldet er ude. Når det brænder, kan en røgtæt dør være altafgørende, hvorfor det netop af den årsag har været vigtigt at gennemføre et omfattende testprogram af de klassificerede dørløsninger, så disse i stor udstrækning alle kan tilbydes med enten Sa eller S200 røgklassifikation (henholdsvis kold og varm røg).

Overflader

Vi kan levere døre og karme i de fleste farver på NCS- og RAL-skalaen og har et stort udvalg af standardlaminater og finér. Skulle ønsket falde på en overflade, der ikke er standard, er tilpassede specialløsninger ofte en mulighed.

Bæredygtighed

Mange sportshaller opføres eller renoveres i dag med omtanke og ansvar for miljøet. Hos Swedoor arbejdes der konstant med forbedringer i forhold til miljø og bæredygtig produktion og er meget stolte af at kunne tilbyde Nordens bredeste program af bæredygtige dørløsninger, som eksempelvis FSC-certificerede døre eller døre, der skal indgå i DGNB-certificerede eller Svanemærkede byggerier.

BIM-objekter

Objekterne er tilgængelige direkte i REVIT og ArchiCAD via appen fra BIMobject. De kan også hentes ned via swedoor.dk/bim eller portalen bimobject.com.

Inspiration

Se vores cases

Leder du efter inspiration? Tag et kig på vores referenceprojekter og se, hvordan Swedoor har løsninger til forskellige miljøer

Se cases