Hvis du – som mange andre – tror, at dørkarmen blot er en simpel træramme i væggen, som holder døren med et par hængsler, så kan du godt tro om igen. Dørkarmen spiller nemlig en vigtig rolle for selve døren og dens funktioner. Man kan sige, at dørkarmen på en måde faciliterer døren, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken slags karm du vælger at montere din dør i. Indrammer du din dør med en flot og matchende karm, skaber du en stilren helhed.
Du kan vælge i mellem helt enkle, ubehandlede standardkarme til mere avancerede og knastfrie karme. Uanset hvad du vælger, har alle karme til indvendige døre snap-in hængsler, sådan at du nemt og hurtigt kan montere døren.
Er du på udkig efter specielle funktioner i døren, skal du tænke i helhedsløsninger med både dør og karm som én pakke. Hvis man vælger en massiv dør med en overflade i enten træ eller farve, bliver helheden flottere, når karmen er i samme materiale eller farve som døren.
HUSKELISTE TIL VALG AF DØRKARME
1. Gerigter og dørkarm er ikke det samme
De lister, som indrammer døren enten med blanke, stilistiske overflader eller klassiske almue folder, omtales tit som dørkarmen i mundheld. Men disse lister har intet med dørkarmen at gøre, de kaldes gerigter og skjuler overgangen mellem væggen og den rigtige dørkarm. Dørkarmen sidder nemlig inde i væggen, og dens vigtigste funktion er at holde døren og bidrage til, at døren fungerer som den skal.
2. Karmen opsnapper støj
Er du på jagt efter døre, der lægger en dæmper på lyden mellem værelserne, skal du naturligvis gå efter støjreducerende døre. Men glem ikke at se efter en støjreducerende karm også, som kan sætte prikken over i’et på din støjreducerende dør. Støj slipper nemt gennem sprækker, og derfor bør du supplere dine døre med en karm med dæmpeliste, så dør og karm slutter tæt og holder støjen ude.
3. Skæve vægge? Prøv en fleksibel karm
Et ældre hus med mange år på bagen har en unik charme, som mange boligkøbere falder for. Men med charmen kommer også de små finurligheder, som ofte volder problemer i renoveringsprojekter. Måske hælder gulvet, eller døråbningen er skæv. Men det kan løses med ”fleksible karme”, som kan tilpasses murtykkelsen og eventuelle skæve vinkler.
4. Vær opmærksom på knaster
Inden du køber nye karme, så overvej om det ikke på sigt kan betale sig at investere i knastfrie karme og gerigter. Med tiden vil knaster nemlig træde frem med en kedelig gullig plet der, hvor malingen før dækkede over de naturlige mørke fremkomster. I den lange ende kan det nemlig ende med at blive en dyr fornøjelse, hvis karmene skal slibes ned og males om, eller sågar udskiftes igen pga. de grimme pletter, som bryder dørenes flotte, æstetiske look.
“Hvis man vælger en massiv dør med en overflade i enten træ eller farve, bliver helheden flottere, når karmen er i samme materiale eller farve som døren. ”