Ingen ønsker at komme hjem fra sommerferie og opdage, at der har været uvedkommende gæster på besøg. Du kan aldrig gardere dig helt mod indbrud, men med nogle få tips kan du gøre det sværere for indbrudstyven at bryde ind i dit hus i sommerferien.
BAGSIDEN AF HUSET OG TERRASSEDØREN ER SÆRLIGT UDSATTE OVERFOR INDBRUD
Indbrudstyven vil helst gå på jagt uforstyrret for ikke at blive opdaget, og der er bagsiden af huset – gerne via terreassedøren – særligt udsat. Det er sjældent, at tyven vælger at knuse glas for at bryde ind i boligen, da det tiltrækker opmærksomhed. Mere end en tredjedel af alle boligindbrud sker via terrassedøren og lignende, og næsten det tilsvarende gennem yderdøren. Det er derfor med til at vælge en sikker yder- og terrassedør for at undgå indbrud. Sørg for at have en yderdør og en terrassedør, der kan låses med nøgle, som du kan tage med, når du rejser.
Tjek vores udvalg af sikre døre her.
5 TIPS TIL AT GØRE DET VANSKELIGT FOR INDBRUDSTYVEN I SOMMERFERIEN
- Beskyt boligens svage punkter – døre og vinduer bør have låse i god kvalitet (FG-godkendt) – særligt terassedøren. Sikringsbeslag reducerer risikoen yderligere. Tyve kan bruge koben til at bøje dørkarmen ud, således at låsen løsriver sig fra karmen.
- Lås og luk alle døre og vinduer – også skur og garage og fjern stiger, værktøj og redskaber.
- Lav en aftale med naboen – måske er nogle af naboerne hjemme til at vande blomster eller tømme postkassen – en overfyldt postkasse er en invitation til tyven.
- Gem dine værdigenstande, og læg dem gerne et sted, du ikke selv ville lede efter dem.
- Overvej alarm – det kan få indbrudstyven til at vælge et andet hus.
Og et ekstra tip – du behøver ikke fortælle på de sociale medier, at huset står tomt i sommerferien.
Vi ønsker alle vores læsere en indbrudsfri sommer!