Main Media

3 gode råd: Sådan gør du hjemmet børnevenligt

Design Lyd Sikkerhed Smart

Hjemmet kan være kilde til både store og små bekymringer, når en del af husstanden består af børn. Ved at tilføje nye løsninger i indretningen kan du nemt gøre op med nogle af hverdagens udfordringer og skabe et mere børnevenligt hjem.

Med børn følger ofte en række store og små bekymringer. De største må man lære at leve med, men de små udfordringer i hverdagen kan man arbejde mod at reducere ved at indrette hjemmet med børnevenlige løsninger.

1. Undgå klemte børnefingre

Mange forældre har oplevet at stå med et utrøsteligt barn, der har fået fingrene i klemme i en dør. Den slags ærgerlige situationer kan reduceres ved at vælge en dør med en indbygget lukkeløsning, der sikrer, at døren glider roligt og dæmpet i.

Vores lukkefunktion SmartClose er udviklet med et diskret beslag i topstykket, som er monteret øverst i karmen og griber fat i en lille arm på dørens øverste kant. På den måde mindskes risikoen for, at børnefingre kommer i klemme i døren og samtidig afværges klaprende døre. Det er både børnevenligt og bekvemt

“Døre med rengøringsvenlige overflader er udarbejdet med flere lag lak i særlig høj kvalitet, som gør døren utrolig glat og modstandsdygtig. Det gør en markant forskel for rengøringen, og man behøver derfor sjældent bekymre sig om børnenes udfoldelser ”

2. Slip kreativiteten løs

På børneværelset kan den rette dør både skabe mere plads og rum til leg og kreativitet. Det kan for eksempel være fordelagtigt at vælge en dør med indbygget tavle. På den måde spildes gulvpladsen ikke unødigt, og kreativiteten hos de mindste kan få frit spil. En anden børnevenlig løsninger en dør med indbygget spejl, så vægpladsen i stedet kan bruges til opbevaring af legetøj eller plakater af det store idol.

3. Overvej praktiske løsninger

Børn er nu engang børn. Man kan ikke vide sig sikker på, hvor og hvornår de sætter deres aftryk med en tuschstreg eller snavsede fingre. Derfor kan det gøre en stor forskel i dagligdagen at vælge rengøringsvenlige overflader til hjemmet.