Minimalisme, der matcher dørenes enkle look
Til serierne Tid, Format og Plan har vi specialdesignet gerigter, der er helt enkle og elegante i sit formsprog og dermed matcher dørene i de tre serier.
Eksempelvis er gerigterne til Tid designet med den samme 45 graders fasning, som går igen i dørenes profilering. Et godt eksempel på hvordan enkle, velvalgte virkemidler kan medvirke til at skabe et gennemført designudtryk.
Dørserierne Plan og Format har i forvejen et tæt designmæssigt slægtsskab. Dette er understreget ved, at den samme gerigt bliver anvendt til begge serier.
Plan og Format fås hver især i forskellige træsorter, overfladebehandlinger og farver – men det er selvfølgelig muligt at få gerigter og karme, der også på dette punkt præcist matcher dørene.
Som for Arv og Sekel er både karme og gerigter til Tid, Format og Plan udført i massivtræ.
Klassiske detaljer til klassiske døre
Til Arv- og Sekel-modellerne har vi omhyggeligt udvalgte dørhåndtag og hængsler, der matcher stilen.
Gennemtænkte detaljer til stilrene døre
SUPERIOR collection tilbyder en række dørhåndtag og hængsler, der passer til
dørserien Tid, Plan og Format og de designmæssige principper, som disse serier bygger på.