Main Media

Tidløse materialer er nøglen i gennemgribende renovering

Da instagrammeren Anna Cecilie Nygaard og hendes mand underskrev en købsaftale på en gul murstensvilla fra 1960’erne, blev det starten på et ambitiøst renoveringsprojekt. Med en vision om at skabe et tidløst hjem med rene linjer har parret nøje udvalgt alle materialerne, og derfor er det heller ikke tilfældigt, at valget faldt på en hoveddør i egetræ fra Swedoor.

For snart to år siden faldt instagrammeren Anna Cecilie Nygaard og hendes mand pladask for en gul murstensvilla i hjertet af Haderslev. Her var det særligt beliggenheden og grunden, som fangede deres opmærksomhed – og ikke mindst vækkede drømmen om at skabe deres eget unikke hjem.

Målet var klart fra starten, da parret ønskede, at huset skulle gennemgå en totalrenovering med fokus på at implementere kvalitetsmaterialer og et enkelt, tidløst udtryk:

- Vi havde håbet at komme hurtigere i mål, men som det ofte går med sådan nogle projekter, er renoveringen blevet udskudt en smule. Derfor er renoveringsprocessen stadig i fuld gang, men vi holder fast i vores oprindelige vision om at skabe et hjem med rene linjer og kvalitetsmaterialer, hvilket skal danne rammerne for den vej, vi gerne vil gå med vores indretning, forklarer Anna Cecilie.

Egetræsdør sætter tonen

Ifølge Anna Cecilie Nygaard har det blandt andet været vigtigt at prioritere de store linjer og bærende elementer i renoveringen først. Derfor var en hoveddør i egetræ fra Swedoor også et af de første valg, som parret traf for at sikre et tidløst og naturligt udtryk til hjemmet:

- Vi mener, at egetræsdøre er meget tidløse, da træ ikke er et materiale, som går af mode. Derfor håber og tror vi på, at den kan holde i mange år, og at man ikke vil have lyst til at udskifte den – uanset hvem der flytter ind, forklarer Anna Cecilie Nygaard.

Døren, som sætter tonen i den gule 60’er villa, er fra Swedoors ADVANCE-LINE-serie i modellen Function Bering EG. Og netop valget af egetræ tilfører en helt særlig atmosfære til huset:

- Husets hoveddør er det første, man møder, og derfor det har været vigtigt for os at vælge en dør, som tilføjer karakter og fremstår indbydende. Med en egetræsdør får vi et naturligt og varmt udtryk, der både emmer af kvalitet og holdbarhed – og det har stor betydning, da træ kommer til at være et gennemgående materiale både indvendigt og udvendigt i boligen, lyder det afsluttende fra Anna Cecilie Nygaard.

Find inspiration i Swedoors udvalg af yderdøre her.

Find Swedoor forhandler

Er du klar til at købe en ny hoveddør?

Find forhandler