Main Media

Dørproducent lancerer DS-certificerede stålrammedøre og –partier

Dørproducenten JELD-WEN, som står bag varemærket Swedoor, lancerer nu en ny produktserie med stålrammedøre og -partier, der er certificeret af Dansk Standard. De nye stålpartier er designet til sygehuse, institutioner og domiciler og fuldender Swedoors brede sortiment af dørløsninger i stål.    

På baggrund af mange års erfaring med udvikling og produktion af løsninger i stål lancerer JELD-WEN, som står bag SWEDOOR, nu en helt ny serie med stålrammedøre og -partier til indvendig brug. Stålpartierne er DS-certificerede og lever derfor op til de strenge danske krav for brandsikkerhed. 

Stålpartierne udmærker sig ved høj slidstyrke og sikkerhed samt ved muligheden for at skabe elegante og pladsbesparende dørløsninger. Samtidig imødekommer stålrammedørene og -profilerne de særligt høje krav, der stilles fra blandt andre sygehuse, institutioner, produktionsvirksomheder, lufthavne og indkøbscentre.

Stålrammedørene og -partierne kan anvendes rigtig mange steder, hvor der er særlige ønsker til design, sikkerhed og hygiejne. Derudover betyder DS-certificeringen, at man får nogle af de mest brandsikre dørløsninger på markedet. 

SWEDOOR har i flere år tilbudt et bredt udvalg af produkter i stål, blandt andet glaspartier, sikkerhedsdøre og karme. De nye stålpartier fuldender SWEDOORs sortiment, der nu kan levere den fulde pallette inden for brandsikre dørløsninger i stål. Det betyder blandt andet, at købsprocessen bliver markant lettere for kunderne, der nu kun skal handle ved én leverandør.

Stålrammedørene og -partierne er baseret på to grundmodeller udviklet til både isolerende og ikke-isolerende brandsikring. Til udsatte miljøer med behov for højere korrosionsklasse fås stålrammedørene og -partierne i galvaniseret, rustfri og rustfri syrefast stål. De leveres endvidere med pulver- eller vådlakering i standard NCS og RAL-farver for elegante udtryk og brede designmæssige anvendelsesmuligheder.
 

Kunne du lide hvad du så?

Del dette med en ven