Main Media

Swedoor lancerer innovative dørtrin til boligen

Design Lyd

Danskerne fravælger i stigende grad de klassiske dørtrin, når der skal renoveres eller bygges nyt, for at skabe en niveaufri overgang mellem rum og sikre et harmonisk udtryk. Dog oplever mange boligejere, at fravalget af dørtrin har negative konsekvenser for støjniveauet i hjemmet. Derfor lancerer Swedoor nu en innovativ serie af dørtrin, der med en særlig mekanisk funktion sænkes mod gulvet ved lukning for at optimere lydniveauet og skabe et sammenhængende udtryk mellem rum.

Engang valgte langt de fleste boligejere dørtrin i hjemmet for at skabe en synlig opdeling mellem rum. I dag ser tendensen anderledes ud, hvor mange danskere helt fravælger de klassiske dørtrin for at skabe et sammenhængende hjem med ubrudte gulve og samtidig sikre en niveaufri passage mellem rum. Dog kan fravalget af dørtrin have negative konsekvenser for lydniveauet i hjemmet, da der let kan opstå udfordringer med støj på tværs af rum, lyder det fra Hauke Thiessen, der er salgsdirektør hos Swedoor i Danmark

- Mange boligejere er generet af støj og dårlig lyd i hjemmet, og en af årsagerne kan være, at de fleste i dag fravælger det klassiske dørtrin, som holder den værste støj ude. Gennem årene har vi derfor oplevet en efterspørgsel på dørtrin, der opfylder flere behov på samme tid, det vil sige evnen til at reducere lyden mellem rum og samtidig skabe en æstetisk sammenhæng mellem rum.

Konkret fungerer Swedoors nye dørtrin DoorStep Replace således, at bundstykket er monteret direkte på døren og først er synligt, når døren lukkes, hvor det sænkes mod gulvet for at lukke helt tæt. Det betyder, at boligejere kan få bugt med dårlig lyd på tværs af rum og samtidig bevare det æstetiske udtryk, hvor rummene flyder sammen uden synlige grænser.

Løser forskellige udfordringer i hjemmet

Det er ikke blot lyden, der kan give boligejere udfordringer i hjemmet. Også niveauforskelle mellem rum kan besværliggøre adgangen mellem rum for blandt andet ældre og handicappede, lyder det fra Hauke Thiessen:

- Foruden et skærpet fokus på æstetik og støjreduktion i boligen, er de nye bundstykker også med til at forbedre tilgængeligheden i hjemmet, da det eksempelvis bliver nemmere for kørestolsbrugere og personer med rollator at komme rundt mellem rum. I den forbindelse skal de nye bundstykker blandt andet ses som et vigtigt skridt mod at imødekomme myndighedernes krav til bedre tilgængelighed for ældre og handicappede, som er blevet skærpet yderligere de seneste år, siger Hauke Thiessen og uddyber:

- Løsningen er også ideel for børnefamilier, da familiens yngste med fuld fart på let kan komme til at falde over de klassiske dørtrin. Tidligere har det været muligt for professionelle at få denne type bundstykke i byggeprojekter, men det er første gang, at boligejere har mulighed for at få en lignende løsning, siger Hauke Thiessen.  

Swedoors nye bundstykker findes i tre forskellige versioner under navnet DoorStep Replace, som imødekommer forskellige forhold og behov. 

DoorStep Replace 10 – mulighed for eftermontering

Denne løsning monteres under dørbladet og kan bestilles monteret direkte på dørbladet fra fabrikken eller som et separat produkt til eftermontering på eksisterende døre. DoorStep Replace 10 dækker op til 20 millimeter luft under døren og giver cirka 4dB ekstra lydreduktion samt passer til de fleste uklassificerede indvendige døre i 40 millimeter tykkelse.

Swedoor anbefaler desuden, at dørbladet kombineres med Swedoors +Karm eller en anden karm med tætningslister for maksimal støjreduktion, hvilket gør sig gældende for alle tre bundstykkeløsninger.

DoorStep Replace 20 – integreret i dørblad

Denne model er fuldstændig integreret og skjult i dørbladet og dækker op til 10 millimeter luft under døren. Swedoor anbefaler, at dørbladet forlænges med 12 millimeter i forhold til en standarddør, så normal luft på 18 millimeter dækkes, hvilket skaber et elegant og minimalistisk udseende. DoorStep Replace 20 giver cirka 6dB ekstra støjreduktion og tilbydes til uklassificerede døre i Advance-line og Superior-kollektionen.

DoorStep Replace 30 – integreret i dørblad med luftcirkulation

Dette er Swedoors mest avancerede bundstykkeløsning. Forskellen i forhold til DoorStep Replace 20 er, at denne variant har luftcirkulation indbygget i løsningen samtidig med, at den opnår cirka. 4dB lydreduktion.  Swedoor anbefaler, at dørbladet forlænges med 12 millimeter som ved DoorStep Replace 20. Denne løsning er velegnet til brug i boliger, hvor pladsen under døren bruges til luftcirkulation.

Læs mere om DoorStep Replace her.