Guide til køb af døre

Om du bor i egen villa, på en gård, i lejlighed eller rækkehus, så kan du her hente inspiration til nogle af de overvejelser, du kan gøre, når du skal vælge dør til din bolig - både når det gælder indvendige døre og yderdøre.

Match med byggestil
Bor du i en moderne, minimalistisk bolig med store rene flader, bør dørens design matche den enkelthed, og her er der faktisk en del muligheder, ud over en helt glat dør. En patriciervilla derimod, med stuk og paneler, fortjener en dør med klassiske fyldinger - det gælder for så vidt også en typisk murermesterbolig fra 50'erne. De mange villaer opført fra 60'erne og frem, er ofte ensartede udvendige, men meget forskellige indvendige, så her er det snarere den indvendige boligstil som skal lægges til grund for dit valg af dør.

Match med boligstil
Er der tale om moderne eller klassisk stilart? Hvordan er køkkenet - landkøkken, high-tech eller midt i mellem? Der er dørmodeller som matcher ethvert udtryk. Det samme gælder vægfarve og gulvbelægning, hvor døre med match i farver og overflader kan skabe ny harmonisk helhed.

Er glasdøre en overvejelse værd?
Glasdøre giver lys og binder i endnu højere grad rummene sammen. Overvej fordelene ved en glasdør, både som enkelt eller dobbelt i forhold til rummets funktion - baderum, bryggers, værelse, alrum, stue, kontor eller andet. Og glas er jo ikke bare glas; der er både gennemsigtigt og forskellige uigennemsigtige overflader som tilgodeser dit behov for privatliv, kombineret med fordelene ved det naturlige lys. 
Også for yderdøre er glas og glaspartier en overvejelse værd.

Skydedøre
Skydedøre bliver mere og mere populære. De fås både i en version, der forsvinder ind i væggen, og en version der ligger udenpå. Og som enkelt- og dobbeltdøre. Overvej dine pladsforhold, og om en eller flere skydedøre er det rigtige for dig. Muligheder er der masser af, for faktisk fås hele vort program af indvendige døre også som skydedøre.

Materialer og overflader
De fleste dør-designs kan fås i farvet overflade og med træstruktur. Enten i laminat, folie, fineret eller malet. Hver overflade med sine kendetegn og fordele. Alle dørene i din bolig kan derfor sagtens være ensartede, selvom overfladen er af forskelligt materiale. Overvej om behovene er forskellige fra rum til rum, eksempelvis hvor sliddet og risikoen for "knubs" er størst, og vælg din overflade efter det.  
Det gælder også for dørens konstruktion. Er behovet en massiv og lyddæmpende konstruktion, en dør med brandhæmmende effekt (lovkrav for visse formål) eller kan mindre gøre det?

Og så det mere praktiske, husk:

  1. Tilbehør til din dør, som håndtag (greb), nøgleskilt og evt. låsecylinder. Både vores indvendige døre og udvendige døre leveres med låsekasse og slutblik i karmen. Det er kun det individuelle tilbehør, du bør overveje.
     
  2. Skruer, kiler, monteringssæt dvs. fastgørelser, som passer til det materiale, væggen er bygget af.
     
  3. Forseglings- og isoleringsmaterialer fx silikone osv. til at fylde ud mellem karm og mur. Dette er især vigtigt, hvis det er en yderdør, fordi tætningen rundt om karmen hjælper med at holde varmen inde og energi-omkostningerne nede.
     
  4. At købe gerigter til indvendige døre. Gerigter dækker overgang mellem karm og væg.
     
  5. Overvej flexkarm til indvendige døre, de er både nemme og fleksible at arbejde med og giver et flot resultat, bl.a. fordi gerigterne allerede er skåret i gering. Tag et kig på vores flexkarm med justerbare gerigter her
     
  6. At yderdøren kan suppleres med en sparkeplade, der kan forlænge levetiden og gøre vedligeholdelsen meget lettere

Værktøj, du får brug for til montering:

  • Vaterpas
  • Boremaskine
  • Tommestok / målebånd
  • Skruetrækker med stjerne og torx.
  • Hammer
Swedoor anvender cookies for at sikre dig en bedre brugeroplevelse. Ved at forts¿tte accepterer du anvendelsen af cookies.