Main Media

3 tips: Sådan opgraderer du boligen i coronatiden

Design Smart

Danskerne bruger i øjeblikket mange timer i hjemmet, som med fordel kan bruges på at opgradere boligen ved hjælp af tre overkommelige tips.

Mange danskere er netop nu bundet til hjemmet for at mindske smitten af coronavirus. Det giver masser af tid til at få ordnet de projekter, der kan være svære at prioritere i en travl hverdag.

1. Pift hjemmet op

Tidens boligtrends er præget af masser af farver på både vægge og døre, og derfor er det oplagt at eksperimentere med forskellige nuancer i hjemmet netop nu. Fat en pensel og giv væggene i hjemmet en tur med en frisk farve eller invester i en ny, farverig dør.

“Farvede døre kan gøre en verden til forskel i boligens samlede udtryk. Ønsker man en gennemført helhed, giver det en anderledes og flot detalje, hvis både væg, dør, karm og lister har samme farve. Det er muligt at få døre i lige præcis den farvekode, der ønskes”

Tenna Knak | Europæisk marketingdirektør i Swedoor

Foretrækker du en klassisk hvid dør, findes der også en række forskellige nuancer heraf, som kan give et frisk pust uden at dominere rummet.

Unique-01L-GWA-1120-white-scenery

2. Få bugt med udskudte projekter

En travl hverdag resulterer ofte i, at mindre projekter i hjemmet bliver nedprioriteret til fordel for andre gøremål. Men den ekstra tid i hjemmet giver anledning til at få fikset disse småting. Brug med fordel tiden på døren, der knirker, lampen, der skal hænges op, ledningerne, som skal skjules, karmen, der mangler, eller dørhåndtagene, som skal skiftes. Det frigiver nemlig et ekstra overskud, når der bliver taget hånd om de mindre projekter, der får boligen til at fremstå skarp.

3. Udvid grænserne

Mange børn finder glæde i at tegne og male, og det kan være god underholdning i hjemmekarantænen. Det hænder dog til tider, at børnekunst ender direkte på døre og vægge, når kreativiteten får frit spil. Du kan få masser af tid til at gå med at male en af hjemmets døre med tavlelak eller tilføje en tavledør i hjemmet, så døren forvandles til et blankt lærred, som kan resultere i timevis af sjov og underholdning.

- Tavledøre er den perfekte løsning i børnefamilier, hvor tuschstreger ind i mellem ender på væggen. Derudover kan tavledøre bruges som et fantastisk planlægningsværktøj, som kan hjælpe med at skabe et godt overblik i den hverdag, vi alle er underlagt for øjeblikket, slutter Tenna Knak.

Unique-teenager-DK