Main Media

Sommerhusferie vinder frem: Sådan kan du gøre sommerhuset klar til den travle sæson

Design Lys Sikkerhed

Coronaperioden har for alvor fået danskernes øjne op for sommerhusferie, og det har resulteret i rekordmange sommerhushandler og udsolgte områder overalt i landet. Inden den travle sæson for alvor rammer, er det derfor oplagt at give sommerhuset en opfriskning, og et godt sted at starte er husets indgangsparti.

Sommerhusferie har for alvor vundet danskernes hjerter i en tid, hvor de fleste holder ferie i Danmark. Den stigende interesse i sommerhusferie har resulteret i rekordmange sommerhushandler og udsolgte områder overalt i landet, lyder det fra en af landets største ejendomsmæglerkæder, home. Alene i 2021 er der på landsplan gennemført intet mindre end 4.600 sommerhushandler, hvilket næsten er en fordobling i forhold til samme tidspunkt sidste år. I 2020 lød stigningen i antallet af sommerhuskøb på 55 procent sammenlignet med 2019, hvor coronapandemien endnu ikke var brudt ud.  

Domino-summer-blue-4

- Allerede inden corona brød ud sidste år, oplevede vi en stigning i sommerhusinvesteringer, men der er ingen tvivl om, at tendensen for alvor blomstrede under nedlukningen sidste år, og den fortsætter ind i 2021. Mange har set sommerhuse som en god investering og en rejseform, som de ikke mindst selv kan få stor glæde af, lyder det fra Claus Barrett, der er indehaver og ejendomsmægler ved home Blokhus. Han fortsætter: 

- Den rekordstore efterspørgsel på fritidshuse har imidlertid resulteret i, at udbuddet det seneste år er faldet med 44 procent, mens priserne i gennemsnit er steget med 20 procent. Det er særligt huse ved den jyske vestkyst og på Nordsjælland, der er i høj kurs i øjeblikket.  

For landets sommerhusejere kan det således være en god idé at friske huset op, inden sommerhussæsonen for alvor starter, og ofte er det blot små justeringer, der skal til. Her kommer tre tips til at gøre sommerhuset klar til de lune måneder. 

1. Giv yderdøren et tjek 

Sommerhusets indgangsparti er noget af det første, der møder gæsterne, og det er derfor værd at overveje, om døren fremstår pæn og velholdt. Er døren slidt og måske af ældre dato, kan det være en god idé at overveje en ny med gode, isolerende egenskaber samt et moderne design. Ved at lege lidt med farver og stilarter kan du opnå et helt særligt udtryk på sommerhusets facade:

- En yderdør kan gøre utrolig meget for det overordnede udtryk, og en udskiftning af døren er derfor et eksempel på en simpel løsning, som alligevel gør en kæmpe forskel for husets ydre. Det kan være en god idé at vælge en dør med ekstra sikkerhedsmæssige egenskaber i et sommerhus, som måske står tomt flere uger om året. Sikkerhedsklassificerede døre er blandt andet udstyret med sikkerhedslåse og bagkantsikringer for bedre beskyttelse mod indbrud.

corelli-white-scenery

2. Beklæd sommerhuset med en ny farve

Har du mod på et større projekt, kan du pifte sommerhuset op med en ny farve. Måske er husets nuværende farve blevet slidt og trænger til at blive malet over, eller måske overvejer du at give sommerhuset en helt ny farve for at give det et nyt og frisk udtryk. Hvis dit sommerhus er lavet af træ, så husk blot at vælge den rigtige maling, som er egnet til materialet.   

3. Giv terrassen et nyt look

Hygge i sommerhuset byder på masser af stunder på terrassen med solbadning og grillmad. Det er derfor en god idé også at gøre terrassen sommerklar, eksempelvis ved at udskifte havemøblerne, som måske er blevet slidte, eller ved at give trægulvet en god omgang olie. Et helt simpelt tip kan også være at udskifte hynderne for et frisk pust.