For to år siden fik Reece Curran og Caroline Curran, der tidligere har vundet TV2-programmet Nybyggerne, nøglerne til deres drømmehjem i Odder. En gul murstensvilla på to etager og 200 kvadratmeter, der trængte til en kærlig hånd.
Netop muligheden for at sætte deres eget præg på huset tiltalte parret, da de havde et særligt ønske om at bevare den oprindelige 70’er stil, som huset var født med. Samtidig har der været fokus på at lave nye og mere moderne løsninger, der passer til familiens hverdag:
- Huset havde rigtig meget potentiale, men det krævede også en gennemgribende renovering. Vi startede fra toppen med taget og arbejdede os ned gennem huset, så vi har kunnet tage det i etaper. Undervejs i renoveringen har vi haft et særligt fokus på at bevare 70’er-stilen og skabe et hjem, hvor de nye løsninger stadig spiller sammen med husets oprindelige udtryk, fortæller Caroline Curran og fortsætter:
- Derfor har vi også bevidst valgt at prioritere mange egetræselementer – som eksempelvis gulve, vindueskarme, køkken og døre, da egetræ netop er karakteristisk for denne tidsperiode. Derudover er vi vilde med, at egetræslooket tilfører noget varme og en helhed til indretningen, og særligt dørene er med til at binde rummene sammen og fuldende udtrykket.
Dørene, som parret har valgt, er modellen Stable Nature fra Swedoor, som udover det karakteristiske egetræsudtryk også er i høj kvalitet, hvilket har haft en afgørende betydning i beslutningsprocessen:
- Husets oprindelige døre var i træmateriale, men desværre var de slidte og i dårlig kvalitet, og derfor trængte de til en opgradering. Med dørene fra Swedoor har vi både fået egetræslooket og høj kvalitet, hvilket man tydeligt kan mærke, når man åbner og lukker døren. Derudover er de støjreducerende, hvilket gør en stor forskel i hverdagen, især når man er en familie med børn, hvor der ofte er gang i den i flere rum på én gang, forklarer Caroline Curran.
Hvis du også ønsker, at egetræ skal være et bærende element i indretningen i din bolig, kan du gå på udkig i vores udvalg af døre her, som alle fås i forskellige farver og træsorter.
Skydedørsløsning gør en forskel
Som en del af overvejelserne om indretningen af huset har Reece Curran og Caroline Curran også tænkt i løsninger, der har en praktisk funktion. Her har valget af en skydedør mellem soveværelse og garderobe vist sig at være en beslutning, de er særligt glade for i dag:
- Vi har valgt en skydedør, fordi det giver rigtig god mening i de rum, hvor pladsen er mere begrænset, som den eksempelvis er mellem vores soveværelse og garderobe. På den måde undgår vi, at døren optager unødig plads, og det gør det nemmere at indrette rummet optimalt, fortæller Caroline Curran.
Udover den praktiske fordel har skydedøren også en æstetisk funktion i hjemmet:
- Den bidrager til et mere roligt og sammenhængende udtryk og tilfører samtidig noget andet end en klassisk dør. Skydedøren giver et lettere og mere åbent udtryk, og samtidig tilfører den lidt kant til indretningen. Den bliver nærmest en integreret del af rummet, siger Caroline Curran afsluttende.
Selv om de nye døre fra Swedoor er monteret i den gule murstensvilla i Odder, er renoveringsprocessen stadig i gang, og parret har fortsat flere planer for huset, hvor underetagen skal færdiggøres i de kommende måneder.