Main Media

Unikke sikkerhedsyderdøre i træ

Design Sikkerhed

Du kan ikke se forskel på vores sikkerhedsklassificerede yderdøre og elegante, æstetiske designdøre. Og sikkerhedsyderdørene går vel at mærke ikke på kompromis på sikkerheden. For boligejere betyder det, at design og tryghed nu fås i én samlet pakke – alt imens tyven får kamp til stregen.

Sikkerhedsyderdøre er ikke altid de mest stilfulde døre på markedet. De fleste er fremstillet i stål, hvilket sjældent matcher et ellers hyggeligt hjem.

Swedoors sikkerhedsklassificerede yderdøre er derimod fremstillet i træ, hvilket isolerer bedre end stål, og samtidig har de nye sikkerhedsyderdøre samme indbrudssikkerhed som traditionelle sikkerhedsdøre. Prikken over i’et er det væld af designmuligheder, som følger med sikkerhedsyderdørene. Denne kombination af forbedret isoleringsevne, sikkerhed og design gør Swedoors dørsortiment til et kærkomment nyt tilbud på dørmarkedet.

SIKKERHEDSDØRE MED GLASRUDER

Vores dørsortiment er sikkerhedsklassificeret EN 1627 RC3, men det, der gør dørene helt unikke, er den usædvanlige mulighed for at sætte glasruder i døren – en designdetalje, som tidligere har krævet dyre specialløsninger. Derudover tilbyder det brede sortiment nu også døre, der både er velegnede som altandøre og lever op til de strenge sikkerhedskrav.

Dit hjem skal være trygt

Statistikker viser, at antallet af indbrud i private boliger er steget markant gennem de seneste år, og mange boligejere er bekymrede for, om de nu også kan rejse væk på ferie uden at risikere indbrud i hjemmet. Og fordi nogle tyve er så skruppelløse, at de begår indbrud, mens familien ligger hjemme og sover, har mange boligejere endda set sig nødsaget til at bure sig inde bag metalporte eller ståldøre. Men det er heldigvis ikke længere nødvendigt, fordi man nu kan få både design og sikkerhed i én dør.