Tilbehør - Skydedøre

› Se også vores on-line brochure med tilbehør til skydedøre

Detaljerne til det fuldendte resultat
Der er stor forskel på tilbehøret alt efter, om du vælger en indbygget eller udenpåliggende skydedør. Ligeledes vil dit behov og ønske for tilbehør afhænge af, hvor i hjemmet din skydedør skal monteres og hvilken funktion, den er tiltænkt. Uanset din situation vil vores brede sortiment af tilbehør hjælpe dig til at få det optimale ud af din nye skydedør.

Skydedørsskåle
Når du vælger en skydedør til dit hjem, kan du åbne og lukke den med en skydedørsskål, som indsættes i skydedøren. Du kan vælge mellem en oval eller rund skydedørsskål i krom eller messing look. Hvis du foretrækker den runde version, har du mulighed for at vælge mellem to eller én skydedørsskål pr. dørside.

Hagelås eller trækring
Ønsker du at kunne låse din skydedør, kan du vælge din skydedør med hagelås 4249. Med denne hagelås vil din skydedør kunne låses med vrider. Hvis du ønsker at kunne låse din skydedør med både cylinder og vrider, kan du vælge hagelås 2587.
Har du ikke behov for at låse din skydedør, kan du i stedet vælge en trækring, hvor ringen bl.a. bruges til at trække døren frem ved indbyggede skydedøre.

Blændkarm til udenpåliggende skydedør
Blændkarm kan bestilles med og uden anslag. Blændkarmen er det, som skydedøren går imod, når den lukkes. Hvis du vælger en blændkarm uden anslag, er den nærmest skjult i væggen og dækker således vægdybden. En blændkarm med anslag har en fremspringende kant, og derved får du en tættere afslutning mellem skydedør og væg, når den er lukket. Blændkarm med anslag vælges, hvis du ønsker at kunne låse din skydedør.

Skydedørskappe inkl. skinne og vogn
En enkelt løsning med alt inkl. til udenpåliggende skydedøre. En skydedørskappe integrerer din skydedør flot med væggen ved at dække skinnen, som skydedøren kører på. Skydedørskappen tilbydes i fyr og hvidmalet samt alle øvrige NSC og RAL farver.

Eksklusiv skydedørsskinne inkl. beslag i rustfri stål
Ønsker du en raffineret løsning til din udenpåliggende skydedør, kan du vælge vores elegante synlige skydedørsskinne. Denne skydedørsskinne er en dekorativ løsning i sig selv, og dækkes derfor ikke med skydedørskappe.

Gerigt til indbygningsmodul
Hvis du vælger en indbygget skydedør til dit hjem, vil den ligesom en traditionel indvendig dør omringes af en gerigt. Således afslutter du døråbningen med en gerigt, som passer til både dør og indretning. Se dine valgmuligheder her

Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig størst muligt udbytte af at besøge siden. Klik her, hvis du accepterer cookies og vil fortsætte. Ellers kan du se vores cookiepolitik her og læse mere om, hvordan du blokerer eller deaktiverer cookies. Hvis du deaktiverer cookies, kan det påvirke hjemmesidens funktioner, og du vil muligvis ikke have adgang til alle dele af den.