Vi tilbyder et bredt sortiment af tilbehør, som giver dig mulighed for netop de tilvalg, der gør din nye yderdør til det perfekte match til dit hjem – både hvad angår funktionalitet og design.
Sparkeplade til yderdør
Med begge hænder optaget kan det være svært at få døren åbnet på traditionel vis, så det bliver ofte til et lille spark på døren. Praktisk og nemt, men det gør desværre ikke noget godt for din dør. Løsningen er en sparkeplade, som enkelte af vores døre leveres med som standard.
Har du valgt en yderdør, hvor en sparkeplade ikke er del af designet, har du mulighed for at tilvælge en sparkeplade til eftermontering på din dør. Sparkepladen er i rustfri stål og har en højde på 150 mm.
Brevindkast
Hvis du har ønske om en brevsprække til din yderdør, er dette også en del af vores sortiment. Brevindkastet fås som tilvalg på alle døre, hvor designet tillader det.