Main Media

Produktsortiment stål

I barske miljøer med høj slitage, som industri- og lagerlokaler, kan ståldøre være det rigtige valg. 

Vores brede produktsortiment og erfaring med levering til det danske projektmarked omfatter, ud over kompetencen med træ, også udvikling af stålløsninger. Vores produktsortiment i stål kan leveres i forskellige designs til beskyttelse mod brand, røg og støj. 

I barske miljøer med høj slitage, som industri- og lagerlokaler, kan ståldøre være det rigtige valg. Med lækkert design og finish i topklasse, kan ståldørene fra Swedoor også med fordel bruges i kontor-, hotel-, og sygehusmiljøer. Vores stålsortiment består af ståldøre, stålpartier og stålkarme. 

Ståldørsløsninger 

En SD4210 ståldør er velegnet til miljøer med stor slitage, så som plejehjem og sygehuse, hvor det er ekstra vigtigt med god hygiejne og holdbare løsninger. Som standard galvaniseres alle døre inden pulverlakering, hvilket sikrer god beskyttelse mod korrosion. Konceptet tilbyder unikke muligheder og er konkurrencedygtigt med funktionelle, holdbare og kundetilpassede løsninger.

Dør- og vægsystem i stål og glas

En SD4220 stålprofildør er et dør- og vægsystem baseret på stålprofiler og glas. Produktserien tilbydes med to former for stålprofiler (P50 og P65) afhængigt af, hvilke brandkrav, der stilles. Dørene tilbydes i elegant finish med enten pulver- eller vådlakering i standard NCS S- og RAL-farver. Desuden tilbydes et mere eksklusivt alternativ – nemlig døre i rustfrit stål. Dørene fås både som indvendige og udvendige døre, som enkelt- eller pardør og kan kombineres med forskellige glasfelter.

Klassificeringer

Vores SD4210 ståldøre er testet og certificeret efter europæisk standard og klassificeret som EI₂30, EI₂60, EI₂90 eller EI₂120. Dørene tilbydes også med røgtæthedsklassifikationerne Sa og Sm (S200), som kan forhindre gennemtrængning af både kold og middelvarm røg.

Lad vores konsulenter hjælpe dig med at finde den rette løsning

Brandklassificering

De brandklassificerede døre modstår brand fra 30 op til 60 minutter. Systemerne med glasfelt er henholdsvis EI30/EI60- og E30/E60-godkendt. EI30/EI60 er bygget af profiler med en kerne af brandhæmmende isolering, og der lægges stor vægt på design og rengøringsvenlige løsninger. Glaslisterne har derfor skjulte beslag, og tætningslisterne er indbygget i profilerne på både døre og karme. Dette gælder alle klassificeringerne EI30, EI60, E30 og E60.