EU Tømmerforordning Q&A

Som et firma baseret på fremstilling af træprodukter forstår JELD-WEN vigtigheden af en bæredygtig supply chain.

Alle JELD-WENs døre i hele Europa lever op til den nye EU Tømmerforordning, som trådte i kraft marts 2013.

Læs mere i vores gratis guide: JELD-WEN og EU´s Tømmerforordning Q&A

 

  1. Hvad er EU's tømmerforordning?
  2. Påvirker EU's Tømmerforordning udvalget af JELD-WEN produkter?
  3. Er overholdelse af EU's Tømmerforordning frivillig
  4. Hvad med EU's Tømmerforordning i Norge og Schweiz
  5. Hvad er sammenhængen mellem EU's Tømmerforordning og FSC™/PEFC™?
  6. Hvad er FSC?
  7. Hvad er PEFC?
  8. Hvad er lighederne mellem FSC og PEFC?
  9. Hvad er forskellen på FSC og PEFC?
  10. Hvad er Chain of Custody (CoC)?

 

1. Hvad er EU's Tømmerforordning?

EU's Tømmerforordning er en ny lovgivning fra EU, som har til formål at bekæmpe ulovligt fældet træ. For at opnå dette mål fremlægger denne nye forordning nogle procedurer, som virksomheder i EU skal følge for at minimere risikoen for, at der handles med ulovligt fældet træ.

Mere specifikt betyder dette, at enhver virksomhed, som importerer træ eller træprodukter fra lande uden for EU, er ansvarlig for at sikre produktets lovlige oprindelse gennem en "due-diligence" ordning, der påviser lovligheden af produkterne. "Due diligence" ordningen består af, at virksomhederne, som handler med træ, foretager en risikovurdering for at minimere risikoen for at bringe ulovligt fældet træ ind på markedet.

Endvidere er også virksomheder, som handler med træprodukter, efter de er kommet ind på EU-markedet, ansvarlige for at registrere leverandører og kunder for at kunne bevare træproduktets sporbarhedskæde.

2. Påvirker EU's Tømmerforordning udvalget af JELD-WEN produkter?

I store træk har EU's Tømmerforordning ikke de store konsekvenser, som vil påvirke vores kunder, når de køber eller specificerer vores produkter.  

Dog er enkelte afrikanske og tropiske sorter blevet skåret ud af JELD-WEN sortimentet, men vi har bestræbt os på at erstatte risikosorter med lignende certificerede sorter.3. Er overholdelse af EU's Tømmerforordning frivillig?

Nej, overholdelse af EU's Tømmerforordning er lovpligtig. Det vil kontrolleres af lokale myndigheder i hvert EU land.4. Hvad med EU's Tømmerforordning i Norge og Schweiz?

Den nuværende situation i Norge er, at de sandsynligvis vil følge de samme regler som fastsat af EU's Tømmerforordning, og Schweiz har allerede en lignende lov. Dette betyder sandsynligvis, at ingen af disse to lande vil operere med strengere regulativer end påkrævet af EU's Tømmerforordning; dog har JELD-WEN valgt at bruge samme strenge tilgang til vores produkter på disse markeder, som vi gør i resten af Europa. 

5. Hvad er sammenhængen mellem EU's Tømmerforordning og FSC™/PEFC™?

Produkter fremstillet af FSC™ eller PEFC™ certificeret træ lever ikke automatisk op til EU's Tømmerforordning. FSC/PEFC certificering er dog et stort skridt i den rigtige retning, når det handler om produktets sporbarhed samt "due diligence" ordningen.

Kun mindre tekniske detaljer afholder FSC og PEFC certificeringer fra at leve op til EU's Tømmerforordning. Begge organisationer arbejder i øjeblikket på at finde en løsning på dette og forventer at have det afklaret inden for nærmere fremtid.

6. Hvad er FSC?

FSC, eller Forest Stewardship Council, er et globalt certificeringssystem etableret for skove og træprodukter. Det blev grundlagt i 1993 og er en international, non-profit multi-stakeholder organisation, som udgøres af individer og repræsentanter fra forskellige organisationer. FSC-certificering dækker tre hovedområder: miljø, sociale forhold og økonomi. FSC's mål er, at verdens skove imødekommer de sociale, miljømæssige og økonomiske rettigheder og behov hos nutidens generation uden at lade det gå ud over fremtidige generationer.

7. Hvad er PEFC?

PEFC, eller Programme for the Endorsement of Forest CertificationTM, er et international certificeringssystem, som promoverer bæredygtigt skovbrug i hele verden både angående miljø, sociale forhold og økonomi. Betingelser for PEFC certificering dækker beskyttelsen af skovenes biodiversitet, sundhed og vækst, vedligeholdelse og rekonstruktion. PEFC arbejder som en paraplyorganisation ved at tilslutte sig nationale skovdriftscertificeringssystemer, som er tilpasset lokale prioriteter og forhold.

8. Hvad er lighederne mellem FSC og PEFC?

Både FSC og PEFC er internationale ikke-statslige non-profit organisationer. Begge systemer arbejder for at promovere ansvarlig skovdrift gennem standarder for ansvarlig skovdrift og standarder for sporbarhed. Dette betyder, at begge ordninger står for en garanti for, at produkter med deres logo kommer fra skove, hvor der ikke bliver fældet flere træer end skoven kan nå at reproducere. På samme tid er det en garanti for beskyttelse af dyre- og plantelivet, samt at de folk, som arbejder i skovene, er sikret ordentlige arbejdsforhold.

9. Hvad er forskellen på FSC og PEFC?

For den gennemsnitlige slutbruger er der ikke nogen stor forskel på de to mærkningsordninger FSC og PEFC.

FSC blev grundlagt i begyndelsen af 1990erne på baggrund af bekymringer om tropisk skovrydning og Rio Earth Summit i 1992. Få år senere blev PEFC grundlagt og har udviklet sig fra at være en europæisk rival til FSC til at blive en global konkurrent. I dag er FSC klart ledende hvad angår den brede appel og markedsposition, dog dækker PEFC over en større del af verdens skove.

Herudover er de mest bemærkelsesværdige forskelle, at FSC er baseret på miljøorganisationer, virksomheder og sociale organisationer, hvorimod PEFC er forstmændenes egen organisation. Overordnet set kan det også siges, at FSC arbejder efter et globalt regelsæt, hvor PEFC tilpasser deres regler til nationale standarder.

Over de næste år hæver FSC og PEFC deres standarder, hvilket vil gøre dem mere forenelige.

10. Hvad er Chain of Custody (CoC)?

Chain-of-Custody er et udtryk, som ofte bruges i forbindelse med bæredygtighed og grøn skovdrift. Det har at gøre med sporbarhed, hvilket dybest set betyder, at der er bevis for et produkts oprindelse fra en bæredygtig skov.

CoC er kanalen, som produkter distribueres gennem fra deres oprindelse til deres slutdestination. Det betyder, at det er flowet gennem supply chain hele vejen fra den faktiske skov til den endelige destination (detailhandel/butik), hvilket beviser, at produktet kommer fra velforvaltede skove. For at efterleve CoC skal alle ledene i kæden være auditeret i en CoC proces. Udtrykket CoC kan altså bruges til at påvise sporbarhed for ordninger, som verificerer lovligheden af træ (fx EU's Tømmerforordning).

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig størst muligt udbytte af at besøge siden. Klik her, hvis du accepterer cookies og vil fortsætte. Ellers kan du se vores cookiepolitik her og læse mere om, hvordan du blokerer eller deaktiverer cookies. Hvis du deaktiverer cookies, kan det påvirke hjemmesidens funktioner, og du vil muligvis ikke have adgang til alle dele af den.