Main Media

Det afslører dine boligvalg om dig

Danskernes valg af livsstil kommer ofte til udtryk i deres indretning og valg af materialer til boligen. Har du tænkt over, hvad dine boligvalg afslører om dig?  

Man kan sige meget om et menneske ved at tage et kig ind i deres hjem. Det skyldes, at hjemmet i stigende grad er blevet markør for, hvordan vi vælger at leve vores liv. Sådan lyder det fra indretningsarkitekt Rie Floor, der gennem mange år har specialiseret sig i danskernes indretningsvaner, livsstilsvalg og ikke mindst, hvordan de to områder påvirker hinanden. Du kan her blive klogere på, hvad dine boligvalg siger om dig.

Det rolige hjem

Hjemmet er stedet, hvor vi slapper af. Men afslappende omgivelser betyder mere for nogen end andre. Danskere med dette behov vil typisk gå op i, at hjemmet har god akustik, rene linjer og lydisolerende elementer som f.eks. støjreducerende døre, så boligen skærmes fra udefrakommende larm. Alt dette bidrager til en rolig atmosfære, hvor man kan trække sig tilbage og lade batterierne op.

- Hvis man foretrækker rene linjer i hjemmet, er det typisk fordi, at man godt kan lide struktur og orden i hverdagen. Det vil ofte være mennesker med et krævende job, der har brug for at trække sig tilbage til et hjem, der ikke ”larmer” eller følsomme typer, der lader sig påvirke meget af omgivelserne, lyder det fra Rie Floor.

Det grønne hjem 

Den miljøvenlige dansker har den grønne tankegang med i mange boligbeslutninger, og det betyder, at både vinduer, døre og generelle materialevalg i hjemmet ofte er bæredygtige, og at indretningen vil bære præg af mange genbrugsfund.

- Den bæredygtige livsstil er meget oppe i tiden. Dels gennem fokus på naturlige materialer og det nære, men også gennem selve forbruget, hvor man i stigende grad oplever, at folk skruer ned. Vi bliver mere ansvarlige overfor os selv og miljøet, siger Rie Floor.

elbe-oak-scenery-1

Det moderne hjem

Det moderne hjem er i konstant forandring for at følge med tidens trends. Det samme gør sig gældende for boligens indehavere.

- Lige nu er det meget moderne med skrappe farver og sydlandsk inspiration i boligindretningen. Men næste sæson kommer der jo nye trends, og det betyder, at danskere, der følger disse trends slavisk, typisk vil have et dynamisk hjem og trives i en hverdag, der er præget af spontanitet og fleksibilitet, siger Rie Floor.

Charisma-stue

Det personlige hjem

Den helt store trend i disse år er, at man skal finde sin egen personlige stil. Det gælder også i boligen, hvor indretningstendensen de seneste år har peget i en mere individuel retning.

- Mange har i dag en legende og kreativ tilgang til indretningen, som bruges til at fortælle en personlig historie gennem unikt boligtilbehør. Det gør sig især gældende for mennesker, der ikke er bange for at skille sig ud fra mængden og stå ved sin karakter, slutter Rie Floor.

Unique-01L-blackboard-scenery