Main Media

Black is the new white – også for døre

I Skandinavien foretrækker de fleste en lys og minimalistisk boligindretning, som afspejler den nordiske stil. En ny trend vinder dog indpas i valget af døre, som nu skal være sorte.

I en lang periode skulle alt i boligen være hvidt. Hvide vægge, hvide møbler, hvidt køkken og hvide døre. Men nu viser tendensen, at flere danskere begynder at få øjnene op for sorte døre i indretningen, lyder det fra Europas førende dørproducent, SWEDOOR.

Understreg dit indgangsparti
Mange forbinder døre med almindelige byggematerialer, som gerne skal gå i ét med de hvide vægge og optage så lidt opmærksomhed i boligen som muligt. Men gennem de seneste år er der en stigende tendens til, at forbrugere nu begynder at stille større krav til dørens rolle i hjemmet, der gerne må skille sig ud med forskellige farver og mønstre både ind- og udvendigt.
 
Hos SWEDOOR oplever man en stigende interesse for sorte døre, og udviklingen ser ikke ud til at vende foreløbigt:
 
- Vi oplever lige nu stor efterspørgsel på sorte døre, selvom tendensen længe har peget i retningen af lyse løsninger. En sort dør komplementerer mange forskellige typer huse rigtig godt og kan tilføre både tyngde og elegance til husets helhedsindtryk, siger Peter Sejling, der er salgsdirektør for SWEDOOR i Nordeuropa, og tilføjer, at en sort dør på mange måder vil understrege husets indgangsparti stærkere end de fleste farver.
 
Brug døren i din indretning
Du kan også vælge at bruge sorte døre som indretningselement indendørs. Mens hvide døre går i et med væggene, skiller sorte døre sig ud og skaber karakter i rummet.
 
- Døren bliver i stigende grad et indretningselement for mange, og her kan sorte døre virkelig tilføre noget kant til hjemmet. Sorte døre findes i alle stilarter, så der er noget for en hver smag, uanset om man er til klassiske eller moderne overflader, lyder det fra Peter Sejling.
 
Ved at vælge sorte døre både inde og ude, kan du desuden skabe en gennemgående rød tråd i dit hjem.
 
Gode råd, hvis du overvejer en sort yderdør
  • Overvej, om din yderdør vender direkte mod solen i syd eller syd-vest. En sort dør bliver hurtigt opvarmet
  • Beskyt din sorte yderdør med voks, så døren ikke bliver mat eller krakelerer
  • Voks gerne døren 1-2 gange om året

Kunne du lide hvad du så?

Del dette med en ven