Main Media

Sådan skifter du selv yderdøren

Selvom efteråret er kommet, kan du godt nå at skifte din yderdør, for det er ikke så svært, som det godt kan lyde. Det er altid en god ide at være to personer, især når den nye yderdør skal monteres.

SWEDOOR, Europas førende dørproducent, har lavet en nem og tilgængelig vejledning, hvor du skridt for skridt bliver guidet igennem hele gør-det-selv-processen, når du har besluttet dig for at skifte din gamle yderdør ud med en ny.

Sådan gør du
1. Først tager du mål af murhullet med en tommestok i begge sider. Dernæst bestilles døren i et mål, der giver plads til en fuge på 12 mm.
2. Når du har modtaget din yderdør, åbnes emballagen forsigtigt med en hobbykniv. Husk endelig at tjekke, om mål og finish er, som du forventer.

3. Start forsigtigt med at tage døren ud af karmen. Ofte er der påhæftet en monteringsvejledning på karmen.
4. Fjern nu den gamle karm. Du starter med at skrue gamle skruer ud med en skruemaskine. Skær derefter fugen løs med en hobbykniv. Brug en fukssvans til at save den gamle karm over – så er det lettere at få karmen ud af dørhullet.

5. Muren renses for gammel fuge og snavs. Er yderdøren købt hos SWEDOOR, medfølger der et montagesæt med kiler, afstandsstykker, rawlplugs samt skruer med tilhørende bit og dækpropper.

6. Klæb illmodbånd under karmens bund, inden du placerer den løst i murhullet. Husk, at bundstykket skal være i vatter, hvorefter den klodses op fire steder og helst i fuld bredde. Brug afstandsstykker i formfast plast fra montagesættet til at støtte siderne. Vær særlig opmærksom på, at hængselsiden er i lod, og at der er klodset op under bundstykket i denne side.

7. Når karmen er på plads, bores der for i muren. Sørg for, at du borer i en sten og ikke i en fuge. Med rawlplugs og skruer fastgøres karmens hængselside – husk endelig, at skruer skal sidde på indvendig side. Dette er vigtigt, da der ellers kan komme vand ind ved montagehullerne. Herefter monteres døren på karmen, hvilket går nemmest, hvis man er to. Et godt råd er at afmontere gummilisten i karmen (kun indadgående) og skruer i falsen, så undgår man vand, og at skruehuller kan ses.

8. Når døren er monteret på karmen, kan låsesiden skrues fast i muren. Døren stabiliseres også i siden med afstandsstykker. Døren skal nu justeres. Følg herefter den medsendte monteringshenvisning for præcis justering af hængslerne. Slutblikket skal også justeres, så den nye yderdør slutter helt tæt.

9. Luk herefter skruehuller med dækpropper.

10. Mellem dør og mur skal der isoleres, inden der monteres illmodbånd, som giver en tæt og flot finish af din nye yderdør. Når du har monteret dørhåndtaget, er din yderdør færdig og klar til at modstå vind og vejr i mange år fremover.
 

Kunne du lide hvad du så?

Del dette med en ven