Main Media

Ny dørserie bringer naturen ind i huset

Danskerne vil tæt på naturen og tilbage til rødderne i deres boligindretning. Træ i alle afskygninger er højeste mode, og nu kan døren også spille en vigtig rolle. JELD-WENs nye dørserie, Stable Nature, bringer med fire tidstypiske farver naturen ind i hjemmet og gør det muligt at sætte et autentisk og moderne præg på boligen.  

JELD-WEN lancerer nu Stable Nature, der er endnu et skud på stammen i den stilrene Stable-serie, en af de mest populære dørserier i Danmark. Stable-dørene kendetegnes ved deres enkelthed og nordisk minimalisme, og med Stable Nature er det nu muligt at komme endnu tættere på det rene og naturlige look. Stable Nature, der er FSC-certificeret, fås med en lakeret, fineret overflade i farverne eg, valnød, hvidpigmenteret eg og sortlakeret eg, som er med til at give den klassiske dør et mere udtryksfuldt look uden at gå på kompromis med stil og kvalitet.

- I vores Stable Nature-designs har vi bevaret træets struktur, så det naturlige look fremhæves. Selv vores helt mørke dør har masser af struktur og spil, hvilket er med til at bringe varme og personlighed ind i hjemmet, fortæller produktchef i JELD-WEN, Kirsten Haarbo, og fortsætter: - Stable Nature-serien gør det muligt at præge sit hjem endnu mere, samtidig med at dørens massive grundkonstruktion og gode produktegenskaber bevares.

Dørene er nemme at rengøre, har exceptionel støjreduktion samt en massiv kerne, hvilket udgør en solid og eksklusiv dør. Stable Nature-dørene fås med karme og gerigter i samme materiale og kan samtidig kombineres med glasdøre fra JELD-WENs øvrige serier.
 

Kunne du lide hvad du så?

Del dette med en ven