Main Media

Hotel Alsik

Hotel

Swedoor har leveret 1.200 specialdøre til spektakulært hotel i Sønderborg. I begyndelsen af maj i år slog Sønderborgs nye vartegn, Hotel Alsik, dørene op for første gang. Den 70 meter høje hotelbygning rummer intet mindre end 190 værelser, tre restauranter og et af Nordeuropas største spa- og wellness-afdeling på knap 4.500 kvadratmeter. 

Opførelsen af det spektakulære byggeri er muliggjort af Bitten og Mads Clausens Fond, der ejerfonden bag Danfoss A/S, sammen med PFA Pension, som har bidraget med godt 650 millioner kroner til hotellet, der primært er indrettet med nordiske designløsninger og gennemprøvede materialer.

“Det har været vigtigt at benytte så mange kendte og gennemprøvede materialer som muligt for at sikre et solidt byggeri, der kan matche arkitekturen og holde i mange år. Bygningen er jo nærmest et kunstværk i sig selv, og det har derfor været afgørende at vælge leverandører med den nødvendige erfaring til at sikre kvaliteten af hotellets interiør”

Christian Bak totalentreprenør A. Enggaard

Det er arkitektfirmaet Henning Larsen Architects, der har tegnet Hotel Alsik, som skyder op i Sønderborgs bybillede med to tårne på henholdsvis 19 og 70 meter. 

Forskellige funktioner til forskellige behov

Swedoor har leveret knap 1.200 døre til Hotel Alsik, som består af malede døre i farverne sort og hvid. Alle døre besidder støjreducerende og sikkerhedsklassificerede funktioner i forhold til brand, mens andre rummer en række funktioner, der skal imødekomme særlige behov på hotellet:

- Dørleverancen er jo nærmest en entreprise i sig selv på grund af det store omfang. Der er aktivt taget stilling til hver enkelt dør, og hvilke funktioner der er nødvendige for at få brugernes dagligdag til at foregå så optimalt som muligt. Det kan for eksempel være automatiserede døre til køkkenpersonalet eller støjreducerende døre til værelserne, så beboerne ikke bliver generet af larm fra andre hotelgæster, forklarer Christian Bak. 

Han tilføjer desuden, at klima og teknologi har været gennemgående i materialevalget: 

- Hotellet er ikke et decideret DGNB-byggeri, men der er truffet bæredygtige løsninger, der imødekommer bygningsreglementets klima- og energikrav. Derudover spiller teknologi også en stor rolle i byggeriet set i lyset af Danfoss’ markante investeringer i hotellet. 

Swedoor har desuden leveret facadedøre af stål til hotellets udvendige facade, døre med særlige glasudskæringer til de indvendige trappeopgange samt laminatdøre med stålkarme til spa- og wellness-afdelingen. 

Hotel Alsik er en del af udviklingen af Byens Havn med lejlighedskomplekser, kontordomiciler, multikulturhus og kollegie i Sønderborg. Byens Havn bliver officielt indviet den 28. juni.

Fakta

Projekt Hotel Alsik
Arkitekt Henning Larsen Architects
Beliggenhed Sønderborg, Danmark
Projektets byggeperiode 2019
Størrelse af bygninger 4500 kvm
Døre

Knap 1200 malede døre i sort og hvid, besidder støjreducerende og sikkerhedsklassificerede funktioner i forhold til brand 

Facadedøre af stål til hotellets udvendige facade

Døre med særlige glasudskæringer til de indvendige trappeopgange

Laminatdøre med stålkarme til spa- og wellness-afdelingen