Main Media

3 tips: Sådan gør du hjemmet klar til forår

Design Lys Smart

De fleste danskere bruger i øjeblikket mere tid derhjemme end nogensinde før, og det er derfor en oplagt tid til at give boligen lidt ekstra kærlighed og invitere foråret indenfor.

Forårets lune solstråler har efterhånden fundet vej til de danske breddegrader, men den lange vinters mørke har måske sat sit præg på hjemmet. Heldigvis kan du med ganske få justeringer skabe forårsfornemmelser i hjemmet.

- Mange danskere får en helt særlig trang til at friske hjemmet op, når solens første stråler viser sig efter en mørk og lang vinter. Det kan gøres på mange forskellige måder, men et godt råd er at starte med en grundig forårsrengøring, og du kan også overveje at implementere friske farver i boligen, fortæller indretningskonsulent Anita Wodstrup Madsen, der står bag Boligstil.

“Glasdøre er det oplagte valg i boligen, hvor man gerne vil have mere lys og samtidig bevare ruminddelingen. Derudover er glasdøre med til at sikre et naturligt lys i mørke rum uden at rive vægge ned eller montere ekstra vinduer”

1. Luk lyset ind 

Efter en lang vinter med korte og mørke dage er tiden nu inde til at byde foråret indenfor. Lys kan have en positiv indvirkning på hjemmets indeklima og kan medvirke til at få rummene til at virke større. Vi mærker særligt på denne tid af året en stigende efterspørgsel på glasdøre, der inviterer lyset ind i hjemmet:

- I takt med forårets ankomst oplever vi i stigende grad, at mange danskere efterspørger døre med glas for at få masser af lys i hjemmet. Glasdøre er det oplagte valg i boligen, hvor man gerne vil have mere lys og samtidig bevare ruminddelingen. Derudover er glasdøre med til at sikre et naturligt lys i mørke rum uden at rive vægge ned eller montere ekstra vinduer, siger vores salgsdirektør i Nordeuropa Peter Sejling. 

2. Skru op for farverne

Forår er lig med farver og for at byde den nye årstid velkommen og samtidig afspejle omgivelserne bedst muligt, kan du med fordel skrue op for farverne i indretningen.

- Et godt råd er at starte med hjemmets tekstiler. Vælg for eksempel et lysere betræk til sofapuderne, skift til en lys dug på spisebordet eller erstat det gamle, grå sengetæppe med en forårsfarve i pastelblå- eller lyserød. Hvis man har mod på lidt større projekter med et tilsvarende stort udbytte, kan man også vælge at friske boligen op med farvede døre eller vægge, som kan give en god kontrast i hjemmet, siger Anita Wodstrup Madsen. 

3. Ryk udendørs

Når først du har frisket boligen op, er det tid til at rykke udenfor og få styr på hjemmets udvendige kvadratmeter. Et oplagt sted at starte er husets skur eller redskabsrum, som formentlig kunne trænge til en kærlig hånd efter en lang vinter. Måske udhusdøren har brug for en opfriskning eller en udskiftning – særligt hvis den er af ældre dato.

- Udhusdøren kan blive slidt med tiden, og det er derfor vigtigt at holde den ved lige. Ofte vil det faktisk være en god idé at investere i en rigtig yderdør frem for en udhusdør, da du på den måde slipper for at skulle male den i ny og næ. Derudover er en traditionel yderdør væsentligt mere indbrudssikker, og du får en lang række flere designmuligheder, slutter Peter Sejling.