Monteringsvejledning for at montere ny karm

.
Du skal blot følge anvisningen og være nøjagtig med mål og kontrol. Læs derfor monteringsvejledningen grundigt inden du begynder.

Trin 1
Når du har bestemt dig for om døren skal være højre- eller venstrehængt, samler du karmdelene med skruer (eller søm) som vist på billedet.
Trin 2
Begynd med at sætte topstykket sammen med begge karmsiderne.
Trin 3
Skru en skrue ind 75 x 3 mm oppefra og to skruer fra siden. Skru skruerne helt lige så du ikke skader karmen.
BEMÆRK at der altid skal forbores med et 2,8 mm bor, også ind i bundstykket.
Vil du ikke have dørtrin, skal du ikke bruge bundstykket. Luft under dørbladet kan i dette tilfælde reguleres ved afkortning af sidestykkerne.
Trin 4 - fastgør i væg
Løft karmen på plads. Fastgør den med parvise kiler, en fra hver side. Kilerne skal være ca 20 mm kortere end karmdybden.
Kontroller at hængselsiden er lodret og at bundstykket er vandret. Karmen forbores (min. 3 stk. pr. karmside). Fastgør først hængselsiden og derefter låsesiden. Der skal være opklodsning bag ved alle monteringsskruer.
Brug dørbladet som mål for at få justeret karmen til. Pas på at diagonalmålene er lige lange.