Mål korrekt

Mål
Når du har valgt, hvilken dør du vil have, er næste trin at bestemme størrelsen. Det er i bund og grund hullet i muren, som her er afgørende. Udskifter du en eksisterende dør uden øvrige ændringer, er målene på døren ikke ændret. Se mere her.

Bygger du nyt eller laver nyt hul i væggen, så giv det en tanke, om dit behov vil ændres. Det kan f.eks. være nemmere passage med barnevogn, rollator eller kørestol. Eller om flytning af møbler skal gøres nemmere ved en større døråbning.

Murhul og modulmål?
Det er hullet i muren, som afgør dørens størrelse og derfor også udgangspunktet for måltagningen. Som i alle andre brancher (f.eks. tøj og sko) er der også i byggebranchen kutymer og standarder. For indvendige døre arbejder man med "Modulmål", som den måleenhed man bestiller døre i. Og det er forholdsvis enkelt, for hvis selve hullet i den væg, hvor karmen skal monteres, eksempelvis er 900 mm bred og 2100 mm høj, så er modulmålet 9 x 21. 

Der skal så også være plads til at justere karmen, derfor produceres alle døre og karme mindre end murhullet. Det er årsagen til, at døre og karme har nogle skæve mål (undermål) i forhold til modulmålet. 

Uanset hvilket modulmål du vælger, anbefaler vi, at du i murhullet har ca. 12 mm luft rundt om karmens sidestykker og topstykke, så der er mulighed for justering.

Mål - Indvendige døre
De mest almindelige modulmål for indvendige døre er 7 x 21, 8 x 21 og 9 x 21. Det er altså typisk bredden, der varierer fra 70 til 90 cm, mens højden typisk er 210 cm. Døren er som nævnt ovenfor lidt mindre, så der er plads til justering.

I tabellen indvendige døre kan du finde de nøjagtige mål for forskellige standardstørrelser. Bemærk, at modulmålet afviger, hvis du vælger dobbeltdøre, hvor dørene er lige store.

Mål - Yderdøre
For yderdøre er det de udvendige mål for karmen man bestiller efter (og altså ikke modulmål). Og karmens ydermål er afhængig af hullet i muren. I Danmark er det mest almindelige karmmål 948 x 2115 mm. Det er alle vore døre i Clever-line derfor lavet i.
 
Har du behov for yderdøre i specialmål, er det muligt i vores ADVANCE-LINE, helt op til 988 x 2285 mm uden ekstra omkostninger, afhængig af dørens design. Se mulighederne under hver model i prislisten (specifikationer).

Fast sideparti er en spændende mulighed for at give yderdøren noget ekstra. Ønsker du det, fås sideparti som standard i et udvendigt karmmål på 358 x 2115 mm.
Specialmål kan i bredden laves fra 258 til 598 mm og i højden fra 1886 til 2285 mm.

Dobbelte yderdøre kan du få med et udvendigt karmmål, der i bredden er fra 1188 til 1488 mm og i højden fra 1885 til 2285 mm.

Mål til rigtig lås: A og B mål?
Til alle døre er der en eller anden form for låsetilbehør som skruer, afstandsstykker, cylindriske ringe osv. Dette tilbehør skal også passe med dørens størrelse - her er det tykkelsen, det handler om, og måltagning er gjort så enkel som muligt, ved at operere med kun to mål. De kaldes A og B mål.

A-mål: Er et mål fra låsekassens midte til udvendig side.
B-mål: Er et mål fra låsekassens midte til indvendig side.

Se A-og B-mål for din dør model her.

Swedoor anvender cookies for at sikre dig en bedre brugeroplevelse. Ved at forts¿tte accepterer du anvendelsen af cookies.